Solceller har i mange år været en populær måde at producere grøn strøm på – både for miljøets og økonomiens skyld. Men reglerne for, hvordan du bliver afregnet for den strøm, du producerer, har ændret sig markant gennem tiden. Derfor er der stor forskel på, hvordan ejere af ældre anlæg og nye anlæg bliver betalt for deres solenergi. Her får du et overblik over de vigtigste forskelle, og hvad de betyder for din økonomi som solcelleejer.

Fra nettoafregning til markedsafregning

Da solceller for alvor begyndte at vinde frem i Danmark omkring 2010–2012, blev de fleste anlæg tilsluttet under den såkaldte nettoafregningsordning. Den betød, at du kunne “lagre” din overskydende strøm i elnettet og bruge den senere – nærmest som et batteri. Du betalte kun for den strøm, du i gennemsnit brugte mere af, end du selv producerede.

I dag gælder der helt andre regler. Nye anlæg bliver markedsafregnet, hvilket betyder, at du sælger din overskydende strøm til elnettet til den aktuelle markedspris – og køber strøm tilbage, når du har brug for det. Det giver en mere direkte sammenhæng mellem elpriserne og din økonomi, men også større udsving i indtjeningen.

Gamle anlæg: Fordelagtige vilkår – men tidsbegrænsede

Ejere af solcelleanlæg, der blev tilsluttet før 20. november 2012, nyder stadig godt af de gamle regler. De kan fortsat nettoafregne på årsbasis, hvilket betyder, at de i praksis kan udligne produktion og forbrug over hele året. Det giver en meget stabil og fordelagtig økonomi, fordi man undgår at sælge billig strøm om sommeren og købe dyr strøm om vinteren.

Disse anlæg er dog underlagt en tidsbegrænsning. Ordningen gælder typisk i 20 år fra tilslutningen, hvorefter ejeren overgår til markedsafregning. For mange anlæg betyder det, at de gunstige vilkår udløber i løbet af 2030’erne.

Nye anlæg: Fleksibilitet og realtidsafregning

For nyere anlæg – tilsluttet efter 2012 – gælder markedsafregning fra starten. Her bliver du betalt for den strøm, du sender ud på nettet, time for time, til den pris, der gælder på elbørsen. Samtidig betaler du almindelig elpris for den strøm, du køber.

Det betyder, at timingen af dit forbrug bliver vigtig. Hvis du kan bruge mest strøm, mens solen skinner, sparer du mest. Derfor vælger mange nye solcelleejere at kombinere anlægget med batterilagring eller intelligent styring, så de kan udnytte egenproduktionen bedre.

Læs også:

Forstå solcellers levetid: Et indblik i hele livscyklussen

Solceller

Hvor længe holder solceller egentlig, og hvad sker der, når de ikke længere producerer strøm? Artiklen giver et samlet overblik over solcellers livscyklus, de vigtigste faktorer for holdbarhed og hvordan bæredygtighed og økonomi hænger sammen i det lange løb.

Sådan fungerer et solcelleanlæg i daglig drift – samspillet mellem anlæggets komponenter

Solceller

Et solcelleanlæg består af flere nøje afstemte komponenter, der tilsammen sikrer effektiv udnyttelse af solens energi. Få indsigt i, hvordan anlæggets dele fungerer i samspil i den daglige drift – fra solpaneler og inverter til lagring og overvågning.

Solceller i landzone og by: Forstå forskellene i regler og tilladelser

Solceller

Overvejer du at opsætte solceller? Reglerne varierer alt efter, om din ejendom ligger i byzone eller landzone. Få et klart overblik over krav, tilladelser og hensyn, så du kan planlægge dit solcelleprojekt korrekt fra start.

Når solceller og elnet arbejder sammen – sådan skabes balance mellem produktion og forbrug

Solceller

Når flere danskere producerer deres egen strøm med solceller, stiller det nye krav til elnettets fleksibilitet. Artiklen ser på, hvordan teknologi, lagring og samarbejde kan skabe balance mellem produktion og forbrug – året rundt.

Skat og afgifter – også en del af forskellen

Tidligere var solcelleejere under nettoafregning fritaget for at betale elafgifter af egenproduceret strøm. Det er ikke længere tilfældet for nye anlæg. I dag betaler du afgifter af den strøm, du køber, men ikke af den, du selv bruger direkte i hjemmet. Det gør det endnu mere attraktivt at flytte forbruget til de timer, hvor anlægget producerer mest.

Derudover skal du som ejer af et markedsafregnet anlæg registreres som producent hos Energinet, og indtægten fra salg af strøm skal indberettes til Skat. For de fleste private anlæg er beløbene dog så små, at det håndteres som hobbyvirksomhed.

Hvad betyder forskellene for økonomien?

For gamle anlæg er økonomien forudsigelig og stabil – men ordningen er lukket for nye deltagere. Nye anlæg kræver mere aktiv styring for at opnå samme besparelse, men til gengæld er teknologien blevet billigere, og batterier gør det muligt at gemme strømmen lokalt.

Kort sagt:

• Gamle anlæg har fordel af faste, gunstige regler, men de udløber med tiden.
• Nye anlæg er mere afhængige af elpriser og forbrugsmønstre, men giver større fleksibilitet og mulighed for at optimere med ny teknologi.

Sådan får du mest ud af dit anlæg i dag

Uanset hvilken ordning du er på, kan du forbedre din økonomi ved at tænke over dit forbrug:

• Brug strøm, når solen skinner – fx til vask, opvask og opladning af elbil.
• Overvej et batteri, hvis du vil gemme strømmen til senere brug.
• Følg elpriserne – mange apps viser, hvornår strømmen er billigst.
• Sørg for, at dit anlæg er korrekt registreret hos Energinet, så du får den rigtige afregning.

Solceller er stadig en god investering – ikke kun økonomisk, men også for klimaet. Men det er vigtigt at kende reglerne, så du kan planlægge din produktion og dit forbrug bedst muligt.